Hvad er blockchain? – fremtiden for vores økonomi og samfund

De fleste forbinder teknologien blockchain med kryptovalutaer. Den kan dog meget mere end det. Blandt andet er håbet, den i fremtiden kan være med til at forhindre skattesnyd og fusk ved valg. Læs med her og forstå, hvorfor Blockchain er fremtiden for både vores samfund og økonomi

Blockchain-teknologien bliver af de fleste forbundet med kryptovalutaer, hvoraf den klart mest kendte er Bitcoin. Systemet kan dog også bruges inden for en lang række andre brancher, og der er mange, der arbejder på, hvordan de kan inkorporere teknologien i deres virksomhed – eller er ved at starte virksomheder, der udelukkende er baseret på blockchain-teknologien. Det kan for eksempel være banker, firmaer, der tilbyder digital lagerplads, og stater, der gerne vil have mere sikre valg.

Teknologien lægger altså op til et væld af anvendelsesmuligheder, hvilket gør, at det højst sandsynligt kommer til at då ekstrem stor betydning for vores samfund i fremtiden både i forhold til økonomi, valg, rettigheder, kontrakter og meget andet.

Blockchains historie

Ideen om blockchain er faktisk slet ikke ny. Den opstod allerede i 1991, hvor man arbejdede på at udvikle et system, der kunne datostemple dokumenter elektronisk, så man aldrig kunne ændre på datoen – og der dermed aldrig kunne opstå tvivl om den.

Teknologien blev dog først rigtigt taget i brug i 2008, da grundlæggeren af Bitcoin, Satoshi Nakamoto, udviklede det blockchain-system, som vi kender i dag. Det er altså en forholdsvis ny teknologi.

Sådan fungerer blockchains

En meget simpel måde at forklare, hvad en blockchain er, tager udgangspunkt i navnet. Blockchains er nemlig en kæde af blokke, hvor hver blok indeholder oplysninger, der ikke kan ændres. Hver blok består altså af nogle komplicerede koder, der indeholder en række oplysninger. Det kan være transaktioner af kryptovaluta eller rettighederne til sange.

Når blokkene først er dannet, kan de ikke ændres. Hvis du udfører en transaktion med en kryptovaluta, eller du sælger rettighederne til en sang, der er registreret i et blockchain-system, vil den blok, hvor informationen lå, ikke blive ændret. I stedet vil der blive tilføjet en ny blok til kæden.

Når det kommer til kryptovaluta, skal det godkendes af andre i netværket, hver gang der bliver tilføjet en ny blok til kæden. Det er med til at sikre, at det ikke er muligt at snyde med valutaen. Selv hvis der kommer en falsk blok ind, vil den ikke kunne leve i kæden. Når det bliver opdaget, at den er falsk, vil den blive kørt ud på et sidespor, og kæden af blokke før og efter den falske blok vil fortsætte upåvirket af den.

DR har lavet en video, hvor en 10-årig forklarer, hvordan blockchain-teknologien fungerer. Den er med til at give et godt overblik for dig, der først lige er ved at lære om blockchains.

Ikke muligt at lave uendeligt mange blokke

For at få en valuta til at fungere er det vigtigt, at der ikke bare kan trykkes en masse pengesedler eller skabes en masse digitale enheder. Hvis alle kan gøre det, devaluerer det valutaen, så den til sidst ikke er noget værd. Når blockchain skal bruges til at sikre en valuta, er det vigtigt, at der ikke hele tiden kan blive skabt nye blokke. Så mister de deres værdi.

Derfor er der blevet sat en begrænsning på, hvor mange nye blokke der kan laves. For Bitcoin gælder, at der kun kan blive lavet en blok hvert 10. minut. Hver blok bliver lavet ved, at der bliver løst et kompliceret matematisk problem. Det kræver den helt rigtige software at kunne det. Det kaldes også kryptomining. Man regner med, at den sidste Bitcoin-blok vil være fundet i 2150.

Den, der løser det matematiske problem, får Bitcoin-blokken og har altså tjent en Bitcoin på at løse problemet. For at sikre, at der ikke kommer falske Bitcoin-blokke ind i systemet, skal andre minere af Bitcoin tjekke, at personen, der har fået blokken, nu også har fundet frem til det rigtige svar på problemet.

Fællesskabet kan forhindre snyd

En vigtig forudsætning for, at en blockchain kan fungere, er, at der er et fællesskab omkring den. Der er ikke en person eller en myndighed, der styrer den. Den er styret af alle, der vil. Hvilket gør, at det er stort set umuligt at snyde i en blockchain.

For eksempel prøvede en investor at udnytte et smuthul i Ethereums blockchain til at flytte et stort antal Ether over på sin konto. Ether er anden form for kryptovaluta, og i øvrigt den næstmest populære efter Bitcoins. Grunden til, at han kunne det, var, at der var en fejl i systemet, der skyldtes sjusk fra programmørens side.

Hvis det var sket i en almindelig bank, ville pengene være væk. Men Ethereum-netværket bestemte i fællesskab, at de Ether, som investoren havde taget, skulle gøres til en forgrening af deres blockchain. Deres kæde af blokke skulle altså fortsætte uden dem, der var blevet taget, hvilket gjorde de stjålne Ether værdiløse.

Blockchain er meget mere end kryptovaluta

I dag bliver blockchains primært forbundet med kryptovaluta, men den kan også bruges på mange andre måder. Det kan for eksempel være til at sikre rettigheder i forhold til billeder og musik. Ved at lægge et billede ind i en blockchain og indkode, hvem der har taget billedet og dermed har rettighederne til det, kan der aldrig opstå diskussion om, hvem der ejer billedet.

En række virksomheder både i Danmark og i udlandet er allerede begyndt at arbejde på, hvordan de kan bruge blockchain-teknologien til at gøre deres arbejde mere sikkert eller simpelthen til at skabe nye former for virksomheder.

Virksomheder er allerede begyndt at bruge blockchain-teknologien

Et af de firmaer, der er udsprunget af blockchain-teknologien er Storj. Hos dem kan du leje lagerplads på en anden persons computer. Hvis du for eksempel ikke har mere lagerplads på din computer, men en anden person har, kan du få dine filer ind at ligge på vedkommendes computer – uden at den anden person kan se dine filer selvfølgelig. Personen, der lejer plads på sin computer ud, bliver betalt i Bitcoins, og al informationen om dig, dine filer og deres placering bliver opbevaret i en blockchain, så der aldrig kan være tvivl om, hvor de er henne.

Et andet eksempel på en virksomhed, der bruger blockchain-teknologien som deres fundament, er Dynamis. De prøver at lave en arbejdsløshedsforsikring ved hjælp af kryptovalutaen Ether. Forsikringen er baseret på et peer2peer princip. Det betyder, at dem, der indbetaler til forsikringen, betaler til dem, der ikke er i arbejde i øjeblikket. Når al informationen ligger i en blockchain, bliver det fuldstændig gennemsigtigt for alle bidragsydere, hvem der har bidraget hvor meget, og hvor meget den enkelte har fået udbetalt.

Blockchains kan give mere sikre valg

Efterhånden som vores valgsystemer bliver mere og mere digitale, kommer de også til at være mere og mere sårbare over for hackere, der prøver at fuske med dem. Det betyder dog ikke, at vi ikke skal bruge moderne teknologi, men at vi skal blive bedre til at sikre vores valg. Der kan blockchains netop være en del af løsningen.

En af de løsninger, der er flere, som arbejder på at få til at fungere, er at bruge blockchains til valgene. Når en blok er blevet dannet, kan den ikke ændres. Det er med til at sikre, at de stemmer, der er blevet afgivet, ikke kan ændres efterfølgende af hackere.

Det vil heller ikke være muligt for hackerne at tilføre nye blokke med flere stemmer til den kandidat, som, de gerne vil have, skal vinde. Hvis de tilføjer en blok, skal det godkendes først, og det vil den selvfølgelig ikke blive, når det er en falsk blok.

Danske virksomheder har også taget blockchain-teknologien til sig

I 2016 gik Mærsk, Nordea, Skat og IT Universitetet i København sammen om at finde ud af, hvordan de kan bruge blockchain-teknologien til at forbedre deres arbejde. Nogle af de tiltag, som de ser på, er blandt andet, om det kan bruges til at forhindre hvidvask af penge, lave automatisk told-kontrol og gøre livsjournaler for huse og biler mere gennemsigtige.

Med den store gennemsigtighed en blockchain giver, hvor det er umuligt at slette en blok og altså dermed skjule en transaktion, der er sket, vil det gøre det meget nemmere for virksomhederne at dæmme op for fusk.

Private blockchains gør det muligt at opretholde privatlivets fred

Når kryptovalutaer bruger blockchains, er det vigtigt, at det er muligt for alle at se dem, så der ikke er nogen, der kan snyde. Når det kommer til private forhold som skat, told og økonomi, er det selvfølgelig vigtigt, at det ikke er alle og enhver, der har adgang til at se transaktionerne.

For at lave en privat blockchain kan en bank for eksempel sørge for, at hver bankafdeling skiftes til at godkende de nye blokke i deres blockchain. På den måde er det kun betroede medarbejdere, der har adgang til deres blockchain, men de kan alligevel få den sikkerhed, der ligger i teknologien.

Videoer med mere information

Nogle gange siger en video mere end tusind ord. Hvis du på to minutter gerne vil kunne danne dig et overblik over, hvad en blockchain er, og hvordan teknologien kommer til at forandre vores samfund i de kommende år, kan det være en god ide for dig at se nærmere på følgende videoer. På kort tid giver de et meget hurtigt overblik over teknologien. Begge videoerne er på engelsk:

 

Leave a comment