Hvordan fungerer halvering af Bitcoin?

For at forstå, hvordan Bitcoin halvering fungerer, skal du først vide det grundlæggende om, hvordan kryptovalutaen er skabt.

Bitcoins opstår ved hjælp af et decentraliseret system, hvor personer kendt som minearbejdere bruger højtydende computersystemer til at løse kryptografiske gåder for at verificere og validere transaktioner i Bitcoin-ledbogen, kendt som blockchain. Til gengæld modtager de betaling i form af nyoprettede bitcoins.

Bitcoin-minedrift er en slags konkurrence. Minearbejdere konkurrerer i bund og grund om at være de første til at tilføje nye blokke til blockchainen. For hver blok, der tilføjes, modtager de et bestemt antal nye bitcoins som belønning. Bitcoin-ophavsmanden programmerede blokbelønningen til at blive halveret med jævne mellemrum.

Belønningen for minedrift af en blok reduceres med halvdelen for hver 210.000 tilføjede blokke. Det tager i øjeblikket ca. fire år at tilføje så mange blokke, så Bitcoin halveringen har fundet sted med ca. fire års mellemrum. Den seneste og tredje halvering fandt sted i maj 2020. Den næste forventes at finde sted i 2024.

Teoretisk set vil der ikke blive produceret flere bitcoins, når der først er blevet skabt 21 millioner bitcoins.

“Ligesom der er en begrænset mængde guld på jorden, er mængden af bitcoins begrænset til 21 millioner,” siger Buchi Okoro, administrerende direktør for Quidax, en afrikansk kryptovalutabørs. “Du kan næsten tænke på Bitcoin som en naturressource, men for internettet. Det er derfor, det kaldes ‘digitalt guld’.”

Hvad sker der med Bitcoin-priserne
under en halvering?

Historiske data viser en korrelation mellem Bitcoin halvering og stigninger i Bitcoin-prisen. Selvfølgelig er prisen ikke kun påvirket af halveringer, men af en lang række faktorer. Her er en oversigt over, hvad der skete omkring de første tre halveringsbegivenheder:

  • Første halvering: På tidspunktet for den første halvering, i november 2012, lå prisen på Bitcoin på omkring 11 dollars. Inden for et år steg den hundrede gange.
  • Anden halvering: I juli 2016 nåede Bitcoin-netværket op på milepælen 420.000 blokke, hvilket udløste en anden halvering. Bitcoin-prisen svingede mellem 500 og 1.000 dollars i et par måneder og steg i sidste ende til omkring 20.000 dollars i december 2017.
  • Tredje halvering: Den tredje halvering skete i maj 2020, hvilket faldt sammen med endnu et bull run for kryptovalutaen. På tidspunktet for denne halvering blev Bitcoin handlet til omkring 9.000 dollar. Den steg til omkring 30.000 dollar ved årets udgang.

“Tidligt i adoptionscyklussen for Bitcoin var korrelationen mellem pris og minedriftsrate dyb”, siger Tom Frazier, CEO for Redivider Blockchain, en Bitcoin-minedriftsfond. “I dag og i Bitcoin’s modenhed vil hver halvering sandsynligvis have mindre og mindre indflydelse på prisen, især da flere lande vedtager kryptovalutaen og en mere stabil teknologisk og lovgivningsmæssig infrastruktur er på plads.”

Hvad angår det deflationære aspekt af Bitcoin, kan vi se på historien for kontekst, ifølge Tracy Levine, chef for dataanalyse og beslutningsvidenskab i Blockchain Chamber of Commerce.

“Kun tre af de 64 samlede halveringer planlagt til at finde sted før 2140 har fundet sted,” siger Levine. “Hvis tendensen med højere svingninger efter en halvering fortsætter, bør den fremtidige pris på Bitcoin ligeledes fortsætte med at tjene som en inflationær sikring mod andre repræsentationer af værdi, der kan blive vilkårligt oppustet.”

Hvad sker der, efter at det maksimale antal bitcoins er blevet udstedt?

Den sidste halvering forudsiges at finde sted i 2140, hvorefter blokbelønninger ikke vil være i form af bitcoins. I stedet vil minearbejdere blive belønnet med gebyrer fra netværksbrugere, de mennesker, der køber og sælger bitcoins, så de får et incitament til at fortsætte med at behandle transaktioner på blockchainen.